Motivationen er på nul

Motivationen er på nul

Jeg skulle havde været ude og løbe i dag. Jeg skulle havde løbet 9-10 km i et roligt tempo. Det skulle havde været en dejlig tur. Men min motivation er på nul.

Jeg kender alt til alle mulige motivationsteorier. Helt grundlæggende kan vi været motiveret hen imod noget. Dét vi gerne vil opnå. Det vi kender, som mål. Eller, vi kan være motiveret væk fra noget. Det vi vil undgå eller det vi flygter fra.

Man kan anskue motivation og målsætninger på mange måder. En af dem er delmål eller man kan opstille SMART-mål. Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og tidsbaseret mål.
Jeg har helt styr på det, for jeg har været igennem det så mange gange.

Mål: Løbe 1000 km i 2018.
Det er specifikt: 1000 km.
Det er målbart: 1000 km
Det er attraktivt. 1000 er et flot tal.
Det er realistisk: Jeg har gjort det før.
Det er tidsbasseret: I 2018.
Jeg har endda delt det op i delmål. 100 km pr måned eller 25 km pr uge. Jeg har endda forpligtet mig overfor andre, da jeg har udfordret min svigerinde til samme mål.

Men på trods af at jeg har gjort hele mit forarbejde rigtigt, så er min motivation på nul.

Den eneste grund til at jeg kom ud og løbe 2 km i dag, var fordi min kæreste bad mig om at løbe det sammen med hende. Det var hyggeligt, men det var også koldt. Det er meget koldt og mørkt for tiden. Jeg kan mærke at jeg har mest lyst til at kravle ind i en lille hule og blive der indtil sommer. Jeg har lyst til bare at se netflix og æde pizza, indtil at det er blevet lysere og det er 15 grader udenfor. Det er da ikke for meget at forlange.

Det her ligner ikke mig. Jeg er ikke ham med alle undskyldningerne. Jeg er ham, der lægger en plan, og udfører den. Ham, der syntes træning er sjovt og som et frirum. Men jeg er træt. Træt i kroppen. Træt i hovedet. Er jeg ved at blive den gamle mand, som jeg ikke vil være? Det er jo i år at det skarpe hjørne kommer. 40 år.

En lille historie

Jeg hørte en gang en historie om en løve, der levede på savannen. Den løb rundt og nedlagde byttedyr. Der var masser af byttedyr og vand. Løven havde det godt.

Men en dag kom tørken. Først forsvandt vandet, og med vandet forsvandt byttedyrene. I noget tid, kunne løven stadig finde bytte. Men der blev færre og færre dyr. Så til sidst lagde løven sig under et træ og ventede på regnen. For løven vidste at regnen ville komme igen og med regnen kom byttedyrene tilbage.

Jeg ved ikke hvornår regnen kommer. Men jeg ved at om 165 dage er The 2018 OCR European Championships overstået, og så skal jeg slappe af igen. Og jeg ved at i næste uge, får jeg en ny chance for at løbe 25 km på en uge.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *