MX OCR Banen 2019

Løb: MX OCR Banen 2019
Distance: 3x 2 km.
Forhindringer: 20 pr omgang.
Arrangører: Evolutionrace

Vi lader os falde bagud og så vi trækker splitten på 3!
1! 2! 3! TRÆK! Granaten i min hånd begynder at sprutte og der vælter grøn røg ud. Ved siden af mig, har Thomas gjort det samme. Vi begynder begynder at løbe efter de andre.

Evolution Race OCR MX Banen 2019
Evolution Race OCR MX Banen 2019. Fototcredit: J.p. OCR/sportsfoto

Det lyder måske, som noget fra en gammel krigsfilm, men det er blot “seniorOCRklubben” på udflugt. Vi har stået ved bålet og varmet os, inden starten. Mine sko er allerede dækket af de kolde mudder. Heldigvis regner det ikke på denne kolde november dag. For mig er dette ikke kun det sidste OCRaces i dette årti, men også et af de få OCRaces, som jeg har kunne deltage i, i år. Det har været et år præget af sygdom og skader og “komme tilbage i form”
Så jeg er ekstra spændt i dag. Derfor har jeg også lavet en aftale med to gode OCR-mennesker, om at vi skal følges. Jeg kunne ikke forstille mig nogen bedre at dele årtiets sidste OCRaces med, end Maria og Thomas.

I vores lille gruppe, som vi kalder “seniorOCRklubben” er der få, men strenge regler.
1. Vi følges ad
2. Vi skal have det sjovt.
3. Se regel 1 og 2

Vi nærmer os første forhindring, og jeg tror de fleste omkring os har bemærket den grønne røgsky, som har bevæget sig ud på banen. Vi stopper kort på toppen af første forhindring (en A-trappe), og lader røg flyde ud over pladsen. Da vi løber hen imod den næste forhindring, som er en høj væg, er røg granaterne tømte. Vi springer let og elegant over væggen, eller min “stil” kan mere beskrives, som en sæk kartofler, der mosler rundt.

Evolution Race OCR MX Banen 2019
Evolution Race OCR MX Banen 2019, fotocredit J.P. OCR/sportfoto

Næste forhindring er “pigtråd”, som vi ifølge den frivillige, skal kravle og rulle under. Men SeniorOCRklubben har sine egne regler. Så nogle laver højt kravl og nogle går over. Der skal jo passes på de gamle gigtplaget led (eller noget) . Vi lunter videre til de skrå vægge med OCR nunchucks. Vi sniger os om den side, der vender længst væk fra den frivillige, imens vi finser, som en flok skolepiger.
Da vi forsætter, bliver det masser af kærlige tilråb til de unge seriøse atleter, som vi deler banen med. Vi udforsker forskellige teknikker på forhindringerne, de stive muskler, bliver strukket i alle mulige retninger, og humøret er lige så højt, som tempoet er lavt.

Vi kommer på toppen af volden. Kommer igennem den næste forhindring. Bærer på nogen cementblokke. Videre til balancegangen. Jeg er skvatter af den glatte bjælke og kan ikke en gang komme op på det vandrette stykke. Vi joker lidt med det, og løber videre. Hopper let over den næste bom, inden vi skal ned af skrænten. Vi kommer til en combo-forhindring. Over/under (i 2 meters højde) ud på bjælken og over/under igen. Inden vi er færdige, er vi ved at blive indhentet af det næste heat. Vi lunter videre til lav bjælke, som er hængt op. Jeg tager fat og svinger benene op. BUM! Jeg ligger på ryggen, på græsset og kigger op på den gyngende bjælke. Mit greb er smuttet med de mudderet handsker. Jeg har det lidt, som om bjælken griner af mig spørger: “hvad er det, du stadigvæk tror du kan, gamle mand” Jeg tager fat igen og kommer igennem.

Evolution Race OCR MX Banen 2019
Evolution Race OCR MX Banen 2019. Fotocredit J.P. OCR/sportsfoto.

Vi løber forbi baren (Vandposten) men de har udsolgt af Gin/tonics, så vi må nøjes med vand. Videre til boldkast. På trods af at der ikke er en stor håndboldspiller gået tabt i mig, så rammer jeg i første forsøg. Det er mere held, end forstand. Men det er vist mantraret for hele min performance i dag. Vi fjoller lidt rundt og da jeg prøver igen, så rammer jeg ikke. Hellere ikke tredie gang. Vi skulle vist også videre nu.
NEXT up, er løft af atlassten. Noget jeg normalt er okay til. Men i da er stenene våde og glatte. Og jeg har også den der ting i ryggen. Og vinden står sydvest. Og der er ikke onsdag. Og jeg har ikke de rigtige sko på. Og ……. You get the picture.

Vi bevæger os tilbage til selve motorcrossbanen. Næste punkt på menuen, er en forhindring, der fører mine tanker tilbage til OCREC 2016, hvor jeg fik klippet mit første armbånd, netop på sådan en forhindring, hvor man skal trække sig op ad en skråtstillet pæl. Kan man få PTSD af at få klippet sit armbånd? Jeg giver den et halvhjertet forsøg, inden jeg lister mig uden om.

Evolution Race OCR MX Banen 2019
Evolution Race OCR MX Banen 2019. Fotocredit: J.P. OCR/sportsfoto

Vi griner og pjatter os frem til en forhindring, som bedst kan beskrives, som en høj bred stige. Thomas og jeg har en plan. Vi har en røggranat tilbage. Den skal bruges på toppen af den her forhindring. Jeg får røggranaten stukket i hånden og kravler op. På toppen, prøver jeg at holde mig fast med benene, da en anden racer tager fat i forhindringen, så den giver et lille ryk. Jeg bliver forskrækket og fumler med granaten, så jeg er ved at tabe den tændte granat ned i hovedet på den anden racer. Men jeg får reddet den og sætter den fast i toppen af forhindringen, og den grønne røg breder sig ud over banen.

Evolution Race OCR MX Banen 2019
Evolution Race OCR MX Banen 2019. Fotocredit J.P. OCR/sportsfoto

Runde 2 og 3 forsætter i samme stil. Vi har en fest. Joker med de frivillige. En særlig frivillige bliver pjasket til med mudder, da vi “kommer til at tabe” et par jerrycans ned i en mudderpøl, foran hende. Upsi….
Der bliver delt high fives og krammere ud. Men der er ikke mange af “de rene” der vil have en beskidt mudderkrammer.
På en skårvæg-forhindring, tager Thomas et lille hvil og venter på eftermiddagskaffen, imens Maria og jeg knokler med at komme over.

Evolution Race OCR MX Banen 2019
Evolution Race OCR MX Banen 2019. Fotocredit Lasse Hyllehøj

Moralen (hvis der er en) OCR er lige præcis det du går det til. Du kan vælge at træne hårdt for at være blandt de bedste, og få en fair konkurrence. Eller du kan udfordre dig selv og dine grænser. Du kan også bare have en fest med dine tossede venner. i OCR er der plads til os alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *