Nordic Race Strandparken 2019

Arrangør: Nordic Race
Type: OCR
Distance: 5 km
Forhindringer: 32
Tid: det taler vi ikke højt om!
Billeder. J.P. OCR/Sportsfoto

Klokken er lidt over 06:00. Vækkeuret har lige ringet. Tid til at komme op og ud af døren. I dag er det raceday. Men inden jeg selv skal løbe, har jeg lige et par timer, som DOCRA official. Jeg får mine instrukser. Jeg skal stå ved Force5 Lowrig. Men først overværer jeg elitens briefing. Der er et par nye regler. 5 minutters tidstraf, for hver gang en forhindring ikke klares. Uanset om eliten har armbåndet på eller ej. Elite qualifiers har også vest og armbånd. De skal nu også bedømmes efter samme regler, som eliten. Så der er lidt flere at bedømme.


Da jeg ankommer til Low Rig, ligger tågen tyk ind over Amager standparken. Sammen med den anden DOCRA official, Kristina, lægger vi en plan for hvad vi gør. Der ankommer også 2 crew-frivillige. Vi fordeler os, med de crew-frivillige foran forhindringen, og os to DOCRA officials bag forhindringen.
Lige pludselig kommer der 50 mandelige elitedeltagere blæsende rundt om hjørnet. De 6 lanes bliver hurtigt fyldt op, og der er svedige mandekroppe over alt. Der bliver slået til klokker til højre og venstre. Og så er der stille igen. Elite kvinderne blæser rundt om hjørnet. De angriber riggen og kæmper sig igennem. Der bliver slået til klokker og væk er de igen.
Nu venter vi elite qualifiers. De første har fart på, da de runder hjørnet. Andre har lidt bedre tid. Nogle kæmper med alt hvad de har. Andre skal mere guides og have forklaret reglerne. Enkelte tror at de kan tage penalty round i stedet for forhindringen. Nogle venter på deres kammerater. Et par stykker kommer slet ikke igennem forhindringen.

Force5 Low Rig

Vi (de to DOCRA officials) bliver frigjort og jeg bevæger mig over mod tireflip. Men der står en tyk tågen ind over pladsen og jeg kan kun se 10-15 meter frem foran mig. Men jeg finder frem til tireflip, hvor Nicolaj står. Eliteløberne kommer løbene enkeltvis og tager deres 2 dækflip. Vi hygger, uddeler krammere og driller også et par deltagere.

Privatfoto. Tågen lå tæt ind over elitens konkurrence til Nordic Race

Efter officialtjansen er vel overstået og noterne afleveret til Headofficial. Bruger jeg lidt tid i Your Boots teltet og får en tur i trykstøvlerne, så benene kan blive så friske som muligt, inden jeg selv skal løbe.
Da jeg går mod startboksen, samles vi nogle stykker, som har aftalt at løbe sammen. Det her skal bare være en hyggetur.

Da vi bliver sent afsted, møder vi en høj væg, som den første forhindring, og jeg har åbenbart glemt alt om hvordan man forcerer høje vægge. Jeg tosser rundt nede foran og kan sket ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Maria stikker en hånd ned og vil prøve at hive mig op. Men hendes armkræfter kan ikke hive mine 95 kg op ad en væg. Med lidt hjælp fra de andre, kommer jeg da op og over. Rusten skal lige bankes af denne gamle OCRacer. Vi løber videre, tager Over/under-forhindringen og går en hyggelig strandtur med et par lette slamballs. Forsætter til den Low Rig, som jeg stod ved tidligere. Til min rædsel opdager jeg at den er lavet om. Den er blevet svære. Jeg havde ellers planlagt hvordan jeg skulle tage den og få hul på min Low-Rig-møddom. Men det bliver ikke i dag. Jeg giver den et par forsøg, men må desværre springe den over.

Vi løber videre til den nye udgave af Staicase. Med tanke på min mangelende succes på den første væg, siger (stønner, er nok mere præcist) jeg til Michael, jeg har nok brug for en hjælpende hånd på den her. Helt okay, svarer han og løber hen til forhindringen. Sætter sig, så jeg kan gå op ad ham. Jeg træder op på hans lår, får sparket ham i hovedet, finder hans skulder og borer piggene på mine trailsko ned i hans skulder. “Tak for hjælpen”. Oppe på første trin, vender jeg om og hjælper Martin op. Det samme gentager sig, inden vi kan kravle ud på nettet og over den anden side, så vi kan komme ned igen.

Walkover-forhindringen, der er en ny udgave af Staircase.

Vi lunter videre. Over incline og pyramiden, jeg kæmper for at få styr på min vejrtrækning, mens de andre løber og hyggesnakker. Vi kommer til Power Push ( eller wall ball, crossfitterne kalder den). Nogle af de andre racers står og kæmper for at få slamballen over bjælken. Jeg ved at dette er Leon Kofoed og Nikolaj Dam’s ynglingsforhindring. Det er her de altid bruger mest tid. Men da det bliver min tur, flyver min bold fint og højt over. Det hjælper at være garderhøj og vant til at presse ting over hovedet.

Vores lille gruppe samles igen og i samlet folk løber vi videre. Under bro og hen til et kravl i sand. Videre til Prowlerne. Vi skal skubbe en slæde ca 4 meter, og trække den tilbage igen. Jeg ser at den venstre bane er mest jævn, så den tager jeg. Det bliver min tur. Jeg tager fat og lægger at skubbe. Der sker ingenting. Nogen råber at vi skal tage fat længere nede. Så det gør jeg. Lægger alle kræfter i. Slæden flytter sig fremad. Pludselig flytter slæden sig også opad. Jeg har ramt et hul og jeg hænger halvt inde over slæden. Jeg resetter og får flyttet slæden den sidste meter. Tilbage til linien, tager tovet og trækker alt hvad jeg kan. Heldigvis er der et lille jernspyd, som stopper slæden inden kører ind over mig.

Vi forsætter videre igennem Roller (kravl under dæk), der sender minder tilbage til Hell Night 2019 (som du kan læse om her) . Sjovt nok indhenter vi Freddy og Katrine, som arrangeret Hell Night. De står ved den irske bænk og er ved at kæmpe sig over. Freddy hopper og hænger under bjælken, som et dovnedyr. Han spørger, om han må få en hånd til at komme over. Jeg træder villigt til og giver ham et lille skub bagi, med fingeren, som en lille “tak for sidst” Men han kommer over og løber videre. Vores lille gruppe klarer også forhindringen. Sveden drypper af mig, mens vi løber videre. Min vejrtrækning er overfladisk og jeg kæmper for at få min puls ned. Da vi kommer til robeclimp, stopper jeg og går de sidste meter hen til tovet. Kigger op. Hopper op. Griber fat. Fodlåsen kommer af sig selv. Den her gammel cirkushest kan stadig et trick eller to. Fire tag oppe, tror jeg, at jeg kan røre metallet. Men nej. Et tag til, inden jeg kan banke på metallet og glide ned igen.

Vi løber videre i sandet og det føles som om jeg har halvdelen af stranden i mine sko.
Op på Pipeline. Christian er lige foran mig, og da han er næsten ved enden, begynder jeg at trække i snoren, så det rør han har fat i, glider tilbage. Sorry Christian 😉
Powerpull volder ingen problemer, så vi løber hurtigt videre til atlasstene. Jeg smider nemt den ca 70 kg tunge sten op. Uden at bruge “Smadre knæ-teknikken”. Men da jeg smider den ned igen, begynder den at rulle. En af de andre råber at jeg skal holde op med at spille petanque med atlasstenen, for jeg er ved at ramme publikum. Jeg får stoppet stenen, inden den ruller ind i en barnvogn (med barn i).

Vi løber over broen og nu har det meste af strandsandet forladt mine sko. Der er kun de skarpe sten tilbage. Jeg prøver, at banke stenene inde i skoene væk, mens vi løber ned mod dipswalk. Jeg når halvvejs på Dipwalk, da armene begynder at give efter. Kroppen begynder at være træt.
Mit Garmin Fenix 3 (ja, jeg er old school) bipper for tredie gang. Vi har løbet 3 km. Jeg lægger tiderne løseligt sammen i hovedet. Vi har været i gang i ca 35 minutter. Nikolaj Dam og Ida Mathilde havde været i mål nu. Og havde sikket også været i bad. Vi andre får mere på banen for pengene.

Vi kommer til High Rig. Min krop er træt og tung. Jeg hopper op og kommer et par greb frem, inden jeg falder ned. Endnu en ting jeg skal træne mere på.
Da vi nærmer os endnu et kravlestykke, siger Maja: ” De andre (deltager) har gravet så dybe fuger, at Emil (Breum) ville kunne løbe igennem.” Men vi andre må ned på alle fire og kravle igennem endnu mere sand.
Vi lunter videre til Bucketcarry. Den frivillige råber at vi skal fylde spanden med så meget sand, som vi har samvittighed til. Jeg kigger ned i min spand. Jeg har åbenbart ikke så meget samvittighed i dag. Op ad en lille betonvæg. Opad trappen. Nedad trappen. Tøm spanden. Videre.
Vi kommer til Over/under, der også kaldes den runde irskebænk. Men den står i blødeste sand på hele stranden. Så afsættet skal være kraftigt. Jeg hopper op og lander på brystet. Jeg kan ikke få dunken med. Heller ikke på andet forsøg. Jeg skal til at gå videre, da Michael tager fat i mig. “Nej nej, det går ikke. Nu får du en hestesko” Jeg prøver at lade være med at sparke ham i ansigtet denne gang. Kommer over. Ruller den næste. Da vi løber videre, taler vi lidt om, hvad jeg skal træne på for at blive bedre. Jeg svarer: “Jeg skal bare tabe mig 10 kg.” Hvortil han spørger: “Fint, har du en deadline for det?”. Mig: “Ja, i dag”

Min træner Bjørn i de store huller.

Vi løber videre og møder 5 store huller, som Nordic Race har gravet til os. De er fyldt med det koldeste vand. Min lænd begynder at låse, og da vi løber videre, gør den meget ondt. Jeg må ned og gå. Det bliver ikke bedre, da vi skal ned på alle fire og kravle op igennem et rør. Jeg stønner og puster, da jeg vælter ud af toppen. Et par sekunder ligger jeg i fosterstilling. Men får samlet mig op. Jeg ser at den næste forhindring er the Drop. Jeg lister mig stille uden om. Ingen grund til at udfordre skæbnen mere, end højst nødvendigt.

Nordic Race

Jeg genforenes med resten af gruppen og bliver straks mobbet med, at jeg ikke er våd, som de andre. Jeg forklarer kort at min ryg låser og gør ondt, imens vi står i kø til den næste forhindring. Der skal blanceres på 2 slaglinies henover kanalen. Da det bliver min tur, sætter mig over skræves på det linier og hiver mig fremad. Min tights er så glatte, at mine ben næsten ender foran mig og jeg er ved at falde bagover.

Beklager Camilla, billedet er for sjovt til ikke at tage med.

På land igen, går jeg over til næste forhindring. En ny udgave af Rabbithole. Nu med DJ, der byder alle velkommen. Vi skal op igennem et hul i “loftet”. Jeg tager fat i kanten. Svinger mit ben op og presser til. Det niver i mit venstre baglår. Jeg kæmper mig op. Ser om jeg kan komme ud af forhindringen. Det kan jeg ikke. Der er kun en vej og det er fremad. Jeg prøver at kompencere med mit højre ben, da jeg hopper ned igen. Men vi skal op igen og jeg har kun den ene teknik til denne forhindring. Så jeg må prøve med højre. Det går bedre, og jeg kommer igennem det sidste.

Cique Soleil

Humpende kæmper jeg mig efter de andre. Vi kan se at vi skal stå i kø ved den næste forhindring. Den er ny. Det er noget med nogle store ringe og en træstamme. Da det bliver vores tur, så viser resten af gruppe at de har en fortid i Cirque Soleil. De flyver ihvertfald igennem uden de store problemer. Da jeg sætter mig op i den første ring, kan jeg mærke smerterne igennem benene og ryggen. Det går ikke det her. Jeg hopper ned halvvejs. Det bliver ikke i dag.
Videre til Edge. Ingen kræfter og masser af smerter gør at jeg ikke kan holde fast og tager penalty runden i stedet for. Tilbage på banen, er turen kommet til tireflip. De halve traktordæk skal flippes to gange. Jeg halte op til et af dæk-flips-apparaterne. Jeg kan kun bruge mit højre ben. Det venstre støtter bare. Opsådasse! Og igen. Vi skal vist ikke tale om korrekt løfteteknik her. Men dækkene bliver vendt, som var de pandekager.

Da jeg løber videre, er jeg sikker på at jeg minder lidt om One-leggede-Warrior (Bo) og hans løbestil. Bo har fået fjernet det ene ben, lige under knæet. Derfor løber han med et kunstigt ben. Jeg får kun endnu mere respekt for at hans deltagelse i løb. Det er hårdt skulle halte på denne måde.
Jeg må springe Caps Climp over. Det er helt udsolgt, hos mig.
På Wings hjælper jeg en af de andre over, men må selv tage den ydmygende tur, uden om forhindringen, inden vi i samlet folk løber over målstregen.

Stor tak for turen til Maja, Maria, Michael, Martin og Christian. Det var hyggeligt. Håber vi kan gøre det igen en anden gang 🙂
Også tak til Nordic Race for et godt OCRace og en lektion i ydmyghed. Nu ved jeg hvad jeg skal træne til næste gang. Jeg skal træne alt!
En særlig “tak” til samtlige fotograf, for ikke at tage billeder af mig under løbet. 😉

Et skud af min VikingBrother Mathias.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *