Forberedelserne til Hell Night

For 6 dage siden tog jeg imod udfordringen om at stille op til, og forhåbentlig gennemføre Hell Night 2019. Nu er der 2 dage til event start.
De kalder det for et traditionsrigt EKSTREM OCR event, under mottoet RUN SWIM LIFT ADAPT.
Det skal ikke være være nogen hemmelighed, at jeg ikke kan nå at forberede mig optimalt på så kort tid. Men der er dog et par ting, som jeg kan gøre.

Sol, regn eller torden?

Lige nu siger vejrudsigten at det bliver mellem 22 og 8 grader. I går sagde vejrudsigten at det ville blive torden. Det er en forskel på 14 grader imellem dag og nat. Vi skal nok forvente at være våde en del af tiden. Men det er stadig en udfordring at klæde sig optimalt på. Tager jeg for meget tøj på, så sveder jeg mere og så har jeg det ved at få kramper. Tager jeg for lidt tøj på, så bliver jeg kold og øger riskoen for hypotermi.

Udstyr

Vi har modtaget en kort udstyrsliste: “Som deltager må du have følgende på dig ved eventstart; Undertøj, bukser, strømper, sko, handsker.”
Så jeg har fundet et par korte kompressions tights uden lommer, til brug, som underbukser. Udover dem, har jeg fundet et par gammel slidte lange løbetights, som jeg kan smide ud bagefter, hvis de går i stykker, eller bliver smurt for meget ind i hestemøg (vi skal være på en rideskole).
Strømper, et par ankelhøje løbesokker i kunstfiber. Jeg har holdvis ikke den store tendens til vabler.
Handsker, normalt bruger jeg ikke handsker, med mindre det er koldt. Jeg syntes de begrænser mit greb. Men i dette tilfælde, er det nok bedre at “Have a need-not, then need a have-not” (Gammel marinesoldat ordsprog).
Sko, det var nok det, det der udfordret mig mest. Jeg ved at når jeg er i gang, i så lang tid, så kan mine fødder godt hæve, så mine sko skal være et nummer større end normalt. Vi kender ikke underlaget, men jeg tror ikke det vil være supergodt med et par trailsko, med et groft mønster i sålen. Plus jeg forventer at vi skal sidde lang tid (og mange gange) i bunden af en squat. Her vil det lave drop i et par trailsko, ikke hjælpe mine gammel stive ben.
Jeg har været i gemmerne og finde et par gammel Nike Struktur Trail, som jeg tidligere har løbet marathon i. De er desværre med goretex, og derfor vil de holde på vandet, når vi er ude og svømme, men det har et højt drop (18mm) og et relativt groft sålmønster, så jeg burde kunne stå fast på det meste.
I min dropbag, vil være et helt sæt rent tøj, inkl. håndklæde, til bagefter eventet.

Træning ugen op til Hell Night

De første 4 dage efter jeg havde sagt ja, passede jeg min træning, som normalt. Dog tog jeg et par intervaltræninger og en længere løbetur på 1 time og 45 min, da jeg ikke har løbet længere ture, siden sidste år.
Jeg har været så heldig at crossfit holdene i Boxlife har haft fokus på længere workouts (20-30 minutter), og der været masser af cardio på de hold jeg har taget.
Tirsdagen før Hell Night, havde jeg booket en session med min PT Bjørn. Her fik han presset mig max på min kondition/styrke/udholdenhed.
De sidste 2 dage før eventstart, holder jeg helt træningsfri, for at restituere mest muligt.
Dette er måske ikke den mest optimale forbedrelse, men det er mulighed for, for mig. Det handler om at få det bedste ud af situtationen lige nu.

Uden mad og drikke….

De sidste par uger har jeg prøvet intermittent fasting, hvor jeg ikke indtager kalorier i 16 timer af gangen, og kun spiser i løbet af de restende 8 timer, af døgnet. Det er med til at tømme kulhydratdepoterne i kroppen og vende kroppen til at få energi fra fedtdepoterne. En dag fastende jeg i 24 timer.
At træne i denne tilstand, er ret hårdt, da jeg føler at kun kan give mig 60%, og jeg oplevede et par gange at jeg gik helt sukkerkold. Lidt lige som i et marathon.
Så jeg har planlagt at jeg “cardloader” de sidste par dage op til Hell Night. Det betyder pasta, brød og pre-race-is <3
Samtidige øger jeg også mit væskeindtage, så jeg drikker mindst 3 liter vand pr dag, hvoraf 1 liter indeholder elektrolytter, for at jeg får nok salte og derved minimer min risiko for at få kramper i løbet af de 6 timer, som Helle Night tager.
Den sidste dag og på selve dagen, går jeg amok i bananer. De hjælper mig med at holde styr på min mave, så jeg ikke får løbermave.


Hell Night 2019 – Pre Race

Vi sidder til et møde i Frederiksværk Motionscenter, hvor Freddy fortæller om planerne for Hell Night 2019. 6 timers udfordring i og omkring Frederiksværk. Jeg mindes videoer på facebook live sidste år. Masser af burpees (som alle ved er min ynglingsøvelse). Masser at udfordringer både mentalt og fysiske, i 6 timer.

Freddy kigger på mig og siger: ” jeg har en ekstra billet, skal du ikke med? ”
Hvor til jeg høre mig selv svare: “Najj, altså, øhhh… Det er jeg slet ikke i form til og… Altså jeg øhhh… ” Mens jeg tænker: “Hvor er du blevet en tøsedreng, Claus”

Se årets promo video her: https://www.facebook.com/FrederiksvaerkMotionscenter/videos/264761800887053/

Da jeg kører hjem, kan jeg ikke slippe tanken. Jeg har ikke testet mig selv på den måde, i de sidste 2,5 år. Det kunne være fedt at prøve igen. Men jeg ved også godt at min træningstilstand (eller stilstand), er hellere ikke, som da jeg gennemførte en Iron Viking (Marathon med forhindringer), for 2,5 år siden.
Hele aften skifter jeg imellem at ville sige ja, og fastholde mit “pænt nej tak”. Jeg dunker mig selv oven i hovedet. Hvad blev der af ham Claus, der altid sagde JA til en udfordring? Er han blevet gammel og magelig? Jeg startede 2019 med at have rødvinspatter. Bevars det var en lille A-skål, men det er ikke den jeg vil være. Det er ikke den jeg er! Men jeg er jo også lidt skadet, og jeg har ikke fået løbet nok, og jeg vejer også 10 kg mere, end for 2 år siden.
Men du har prøvet det, der er værre. Du ved at du kan udholde den slags. Men på den anden side, så…..
Men men men…. Jeg må sove på det

Da jeg vågner næsten morgen, kører tanken stadig rundt i mit hoved. Jeg går ind på Facebook og ser nogle af, eller faktisk alle videoerne fra sidste år, mens jeg drikker min morgenkaffe. Da jeg kommer tilbage fra træning, skriver jeg til Freddy og spørger om han stadig har den bilet, han talte om. Han svarer ja da. Pis! Nu er der ingen undskyldninger, der kan redde mig. Let do this!

Der går ikke længe, før der lander en mail i indbakken.
“Kære Hell Night Deltager!”
Det er lidt praktisk information. Blandt andet lidt regler og en kort udstyrsliste.
Vi skal starte på en rideskole. Møde op kl 17:00. Vi går i gang kl 18:00 og er færdige kl 24:00. Der er 6-7 timer, vi skal være i gang. Det er lang tid.

De regner med at ca 70% af deltagerne gennemfører. Er jeg blandt de 70%? Jeg går ind og kigger på deltagerne, der er nogle seriøse bæster imellem.
Jeg minder mig selv om noget jeg lærte en gang. “Du kan dobbelt så meget, som du selv tror og 10 gange, så meget, som din mor tror”
De næste 8 dage står nu på paniktræning og optimering af kosten, som skulle jeg løbe marathon. Er det for tidligt at cardloade? Jeg skal have fundet sko og tøj frem.
Pre race nervøsiteten er allerede begyndt, og der er ingen vej tilbage….
Wish me luck

Et dyp i fiskeaffald.