OCR atlet skal til Crossfit Games

OCR atlet skal med til The Crossfit Games

En af verdens bedste og nok en af de mest berømte OCR-atleter Hunter McIntyre, har fået et vildcard (Blowhard card) til “verdens mesterskabet” i Crossfit, kaldet The Crossfit Games.

Den 30 årige OCR atlet Hunter, er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har flere top placeringer i OCR-verden. Blandt andet en 3 plads til Spartan verdensmesterskabet i 2013. (link til resultater) 1 plads til Tough Mudder X i 2018, hvor han vandt over flere Crossfit Games atleter. Hunter er en meget underholdende OCR atlet, der de sidste 10 år har levet af sin sport. Han har har også vundet tv-showet Broken Skull Challenge 3 gange.

Ifølge Hunter selv, kan han udfordre Crossfit games atleterne i Endurance-events. Altså alt hvad der typisk indeholder løb, cykling, svømning m.v. og været mere end 20 minutter. Han mener, at hans svage side er de vægtløftingstekniske event, såsom Snacth og Clean & Jerk. Men dette brude (ifølge ham selv) være nok til at få han placeret i toppen af feltet af Crossfit atleter.

Moring Chalk up interview med OCR atlet Hunter McIntyre.

For at komme med til The Crossfit Games, har den normale vej været, at man skal placere sig godt i “The Open”, som er en online Crossfit konkurrence, Hvor af top 40, i hver region, blev inviteret med til “The Regionals” og herfra går top 5 videre til The Crossfit Games.

I 2018 er dette dog lavet om. Så fra 2018/2019 kan man kvalificere direkte sig igennem en top 20 placering i The Open, eller igennem et af de forskellige “Sanctioned events”. Der bliver afholdt rundt omkring i verden.
Nationale Champions, altså de atleter, som placerer sig bedst i The Open for hvert land, bliver også inviteret med.
Hunter har deltaget i The Open flere gange. I 2018 blev han nr 2063 i verden. (Link til resultater)

Hvordan er dette så kommet i stand? Jo, under et interview, gav Crossfits CEO Greg Glassman det såkaldte Blowhard card til Hunter McIntyre. Dette er kun en lille del af de store ændringer, der sker i Crossfit firmaet lige nu.

Interview med Crossfits founder og CEO Greg Glassman

Det er langt fra alle, der syntes at det er en god ide at Hunter McIntyre kommer med til The Crossfit Games på et wildcard. Hunter er type, der godt kan lide at provokere folk lidt. I et interview har han peget fingere af en mandlig Crossfit atlet, Brent Fikowski, fordi Brent blev overhalet af en kvindelig atlet (Samantha Briggs) i et løbeevent. Dette har startet en mindre SOME-krig imellem de atleter.

OCR atlet vs. Crossfit atlet.

Hvad udfaldet af dette bliver, bliver rigtig interesant at følge med i, til The Crossfit Games, som afholdes fra d. 1 til d. 4 august 2019. www.games.crossfit.com/games

Hvad tænker du? Kan Hunter McIntyre blande sig i toppen af atleter til The Crossfit Games?

Nordic Race Strandparken 2019

Nordic Race Standparken 2019

Arrangør: Nordic Race
Type: OCR
Distance: 5 km
Forhindringer: 32
Tid: det taler vi ikke højt om!
Billeder. J.P. OCR/Sportsfoto

Klokken er lidt over 06:00. Vækkeuret har lige ringet. Tid til at komme op og ud af døren. I dag er det raceday. Men inden jeg selv skal løbe, har jeg lige et par timer, som DOCRA official. Jeg får mine instrukser. Jeg skal stå ved Force5 Lowrig. Men først overværer jeg elitens briefing. Der er et par nye regler. 5 minutters tidstraf, for hver gang en forhindring ikke klares. Uanset om eliten har armbåndet på eller ej. Elite qualifiers har også vest og armbånd. De skal nu også bedømmes efter samme regler, som eliten. Så der er lidt flere at bedømme.


Da jeg ankommer til Low Rig, ligger tågen tyk ind over Amager standparken. Sammen med den anden DOCRA official, Kristina, lægger vi en plan for hvad vi gør. Der ankommer også 2 crew-frivillige. Vi fordeler os, med de crew-frivillige foran forhindringen, og os to DOCRA officials bag forhindringen.
Lige pludselig kommer der 50 mandelige elitedeltagere blæsende rundt om hjørnet. De 6 lanes bliver hurtigt fyldt op, og der er svedige mandekroppe over alt. Der bliver slået til klokker til højre og venstre. Og så er der stille igen. Elite kvinderne blæser rundt om hjørnet. De angriber riggen og kæmper sig igennem. Der bliver slået til klokker og væk er de igen.
Nu venter vi elite qualifiers. De første har fart på, da de runder hjørnet. Andre har lidt bedre tid. Nogle kæmper med alt hvad de har. Andre skal mere guides og have forklaret reglerne. Enkelte tror at de kan tage penalty round i stedet for forhindringen. Nogle venter på deres kammerater. Et par stykker kommer slet ikke igennem forhindringen.

Force5 Low Rig

Vi (de to DOCRA officials) bliver frigjort og jeg bevæger mig over mod tireflip. Men der står en tyk tågen ind over pladsen og jeg kan kun se 10-15 meter frem foran mig. Men jeg finder frem til tireflip, hvor Nicolaj står. Eliteløberne kommer løbene enkeltvis og tager deres 2 dækflip. Vi hygger, uddeler krammere og driller også et par deltagere.

Privatfoto. Tågen lå tæt ind over elitens konkurrence til Nordic Race

Efter officialtjansen er vel overstået og noterne afleveret til Headofficial. Bruger jeg lidt tid i Your Boots teltet og får en tur i trykstøvlerne, så benene kan blive så friske som muligt, inden jeg selv skal løbe.
Da jeg går mod startboksen, samles vi nogle stykker, som har aftalt at løbe sammen. Det her skal bare være en hyggetur.

Da vi bliver sent afsted, møder vi en høj væg, som den første forhindring, og jeg har åbenbart glemt alt om hvordan man forcerer høje vægge. Jeg tosser rundt nede foran og kan sket ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Maria stikker en hånd ned og vil prøve at hive mig op. Men hendes armkræfter kan ikke hive mine 95 kg op ad en væg. Med lidt hjælp fra de andre, kommer jeg da op og over. Rusten skal lige bankes af denne gamle OCRacer. Vi løber videre, tager Over/under-forhindringen og går en hyggelig strandtur med et par lette slamballs. Forsætter til den Low Rig, som jeg stod ved tidligere. Til min rædsel opdager jeg at den er lavet om. Den er blevet svære. Jeg havde ellers planlagt hvordan jeg skulle tage den og få hul på min Low-Rig-møddom. Men det bliver ikke i dag. Jeg giver den et par forsøg, men må desværre springe den over.

Vi løber videre til den nye udgave af Staicase. Med tanke på min mangelende succes på den første væg, siger (stønner, er nok mere præcist) jeg til Michael, jeg har nok brug for en hjælpende hånd på den her. Helt okay, svarer han og løber hen til forhindringen. Sætter sig, så jeg kan gå op ad ham. Jeg træder op på hans lår, får sparket ham i hovedet, finder hans skulder og borer piggene på mine trailsko ned i hans skulder. “Tak for hjælpen”. Oppe på første trin, vender jeg om og hjælper Martin op. Det samme gentager sig, inden vi kan kravle ud på nettet og over den anden side, så vi kan komme ned igen.

Walkover-forhindringen, der er en ny udgave af Staircase.

Vi lunter videre. Over incline og pyramiden, jeg kæmper for at få styr på min vejrtrækning, mens de andre løber og hyggesnakker. Vi kommer til Power Push ( eller wall ball, crossfitterne kalder den). Nogle af de andre racers står og kæmper for at få slamballen over bjælken. Jeg ved at dette er Leon Kofoed og Nikolaj Dam’s ynglingsforhindring. Det er her de altid bruger mest tid. Men da det bliver min tur, flyver min bold fint og højt over. Det hjælper at være garderhøj og vant til at presse ting over hovedet.

Vores lille gruppe samles igen og i samlet folk løber vi videre. Under bro og hen til et kravl i sand. Videre til Prowlerne. Vi skal skubbe en slæde ca 4 meter, og trække den tilbage igen. Jeg ser at den venstre bane er mest jævn, så den tager jeg. Det bliver min tur. Jeg tager fat og lægger at skubbe. Der sker ingenting. Nogen råber at vi skal tage fat længere nede. Så det gør jeg. Lægger alle kræfter i. Slæden flytter sig fremad. Pludselig flytter slæden sig også opad. Jeg har ramt et hul og jeg hænger halvt inde over slæden. Jeg resetter og får flyttet slæden den sidste meter. Tilbage til linien, tager tovet og trækker alt hvad jeg kan. Heldigvis er der et lille jernspyd, som stopper slæden inden kører ind over mig.

Vi forsætter videre igennem Roller (kravl under dæk), der sender minder tilbage til Hell Night 2019 (som du kan læse om her) . Sjovt nok indhenter vi Freddy og Katrine, som arrangeret Hell Night. De står ved den irske bænk og er ved at kæmpe sig over. Freddy hopper og hænger under bjælken, som et dovnedyr. Han spørger, om han må få en hånd til at komme over. Jeg træder villigt til og giver ham et lille skub bagi, med fingeren, som en lille “tak for sidst” Men han kommer over og løber videre. Vores lille gruppe klarer også forhindringen. Sveden drypper af mig, mens vi løber videre. Min vejrtrækning er overfladisk og jeg kæmper for at få min puls ned. Da vi kommer til robeclimp, stopper jeg og går de sidste meter hen til tovet. Kigger op. Hopper op. Griber fat. Fodlåsen kommer af sig selv. Den her gammel cirkushest kan stadig et trick eller to. Fire tag oppe, tror jeg, at jeg kan røre metallet. Men nej. Et tag til, inden jeg kan banke på metallet og glide ned igen.

Vi løber videre i sandet og det føles som om jeg har halvdelen af stranden i mine sko.
Op på Pipeline. Christian er lige foran mig, og da han er næsten ved enden, begynder jeg at trække i snoren, så det rør han har fat i, glider tilbage. Sorry Christian 😉
Powerpull volder ingen problemer, så vi løber hurtigt videre til atlasstene. Jeg smider nemt den ca 70 kg tunge sten op. Uden at bruge “Smadre knæ-teknikken”. Men da jeg smider den ned igen, begynder den at rulle. En af de andre råber at jeg skal holde op med at spille petanque med atlasstenen, for jeg er ved at ramme publikum. Jeg får stoppet stenen, inden den ruller ind i en barnvogn (med barn i).

Vi løber over broen og nu har det meste af strandsandet forladt mine sko. Der er kun de skarpe sten tilbage. Jeg prøver, at banke stenene inde i skoene væk, mens vi løber ned mod dipswalk. Jeg når halvvejs på Dipwalk, da armene begynder at give efter. Kroppen begynder at være træt.
Mit Garmin Fenix 3 (ja, jeg er old school) bipper for tredie gang. Vi har løbet 3 km. Jeg lægger tiderne løseligt sammen i hovedet. Vi har været i gang i ca 35 minutter. Nikolaj Dam og Ida Mathilde havde været i mål nu. Og havde sikket også været i bad. Vi andre får mere på banen for pengene.

Vi kommer til High Rig. Min krop er træt og tung. Jeg hopper op og kommer et par greb frem, inden jeg falder ned. Endnu en ting jeg skal træne mere på.
Da vi nærmer os endnu et kravlestykke, siger Maja: ” De andre (deltager) har gravet så dybe fuger, at Emil (Breum) ville kunne løbe igennem.” Men vi andre må ned på alle fire og kravle igennem endnu mere sand.
Vi lunter videre til Bucketcarry. Den frivillige råber at vi skal fylde spanden med så meget sand, som vi har samvittighed til. Jeg kigger ned i min spand. Jeg har åbenbart ikke så meget samvittighed i dag. Op ad en lille betonvæg. Opad trappen. Nedad trappen. Tøm spanden. Videre.
Vi kommer til Over/under, der også kaldes den runde irskebænk. Men den står i blødeste sand på hele stranden. Så afsættet skal være kraftigt. Jeg hopper op og lander på brystet. Jeg kan ikke få dunken med. Heller ikke på andet forsøg. Jeg skal til at gå videre, da Michael tager fat i mig. “Nej nej, det går ikke. Nu får du en hestesko” Jeg prøver at lade være med at sparke ham i ansigtet denne gang. Kommer over. Ruller den næste. Da vi løber videre, taler vi lidt om, hvad jeg skal træne på for at blive bedre. Jeg svarer: “Jeg skal bare tabe mig 10 kg.” Hvortil han spørger: “Fint, har du en deadline for det?”. Mig: “Ja, i dag”

Min træner Bjørn i de store huller.

Vi løber videre og møder 5 store huller, som Nordic Race har gravet til os. De er fyldt med det koldeste vand. Min lænd begynder at låse, og da vi løber videre, gør den meget ondt. Jeg må ned og gå. Det bliver ikke bedre, da vi skal ned på alle fire og kravle op igennem et rør. Jeg stønner og puster, da jeg vælter ud af toppen. Et par sekunder ligger jeg i fosterstilling. Men får samlet mig op. Jeg ser at den næste forhindring er the Drop. Jeg lister mig stille uden om. Ingen grund til at udfordre skæbnen mere, end højst nødvendigt.

Nordic Race

Jeg genforenes med resten af gruppen og bliver straks mobbet med, at jeg ikke er våd, som de andre. Jeg forklarer kort at min ryg låser og gør ondt, imens vi står i kø til den næste forhindring. Der skal blanceres på 2 slaglinies henover kanalen. Da det bliver min tur, sætter mig over skræves på det linier og hiver mig fremad. Min tights er så glatte, at mine ben næsten ender foran mig og jeg er ved at falde bagover.

Beklager Camilla, billedet er for sjovt til ikke at tage med.

På land igen, går jeg over til næste forhindring. En ny udgave af Rabbithole. Nu med DJ, der byder alle velkommen. Vi skal op igennem et hul i “loftet”. Jeg tager fat i kanten. Svinger mit ben op og presser til. Det niver i mit venstre baglår. Jeg kæmper mig op. Ser om jeg kan komme ud af forhindringen. Det kan jeg ikke. Der er kun en vej og det er fremad. Jeg prøver at kompencere med mit højre ben, da jeg hopper ned igen. Men vi skal op igen og jeg har kun den ene teknik til denne forhindring. Så jeg må prøve med højre. Det går bedre, og jeg kommer igennem det sidste.

Cique Soleil

Humpende kæmper jeg mig efter de andre. Vi kan se at vi skal stå i kø ved den næste forhindring. Den er ny. Det er noget med nogle store ringe og en træstamme. Da det bliver vores tur, så viser resten af gruppe at de har en fortid i Cirque Soleil. De flyver ihvertfald igennem uden de store problemer. Da jeg sætter mig op i den første ring, kan jeg mærke smerterne igennem benene og ryggen. Det går ikke det her. Jeg hopper ned halvvejs. Det bliver ikke i dag.
Videre til Edge. Ingen kræfter og masser af smerter gør at jeg ikke kan holde fast og tager penalty runden i stedet for. Tilbage på banen, er turen kommet til tireflip. De halve traktordæk skal flippes to gange. Jeg halte op til et af dæk-flips-apparaterne. Jeg kan kun bruge mit højre ben. Det venstre støtter bare. Opsådasse! Og igen. Vi skal vist ikke tale om korrekt løfteteknik her. Men dækkene bliver vendt, som var de pandekager.

Da jeg løber videre, er jeg sikker på at jeg minder lidt om One-leggede-Warrior (Bo) og hans løbestil. Bo har fået fjernet det ene ben, lige under knæet. Derfor løber han med et kunstigt ben. Jeg får kun endnu mere respekt for at hans deltagelse i løb. Det er hårdt skulle halte på denne måde.
Jeg må springe Caps Climp over. Det er helt udsolgt, hos mig.
På Wings hjælper jeg en af de andre over, men må selv tage den ydmygende tur, uden om forhindringen, inden vi i samlet folk løber over målstregen.

Stor tak for turen til Maja, Maria, Michael, Martin og Christian. Det var hyggeligt. Håber vi kan gøre det igen en anden gang 🙂
Også tak til Nordic Race for et godt OCRace og en lektion i ydmyghed. Nu ved jeg hvad jeg skal træne til næste gang. Jeg skal træne alt!
En særlig “tak” til samtlige fotograf, for ikke at tage billeder af mig under løbet. 😉

Et skud af min VikingBrother Mathias.

Reborn Obstacle Champion

Reborn OCR Obstalce Champion

Nede ad den lille hullet grus vej, forbi de faldefærdige huse, ligger en lille grøn lade. Døren står på klem og den høje Dakke Dak musik vælter ud. Inde i laden, er der bygget en legeplads for OCRacers. De store atlas sten er skubbet ud til side. Her hersker OCR-ninjaerne.
Halvdelen af laden er en stor træ-konstrukstion. Gulvet er dækket af store tykke madrasser. Ude i siderne ligger der værktøj og flyder. Der er ingen bad eller toilet. Her handler det kun om en ting. Forhindringer!

Reborn OCR har henover vinteren lavet en Ninja-konkurrence, eller “jorden er giftig” for voksne. Dette er niveau 4. Det sidste før finalen.
Princippet er enkelt. Kom fra start til slut, så hurtigt, som muligt, og uden af falde ned af forhindringen, ellers får du 2 minutters tidsstraf. Det kræver en utrolig grebstyrke, for man hænger i armene hele tiden. De fleste står da også og basker med armene, for at få mere blod ud i underarmene.

Udover at være samlingspunkt for alle Danmarks OCR-ninjaer, så er denne lille grønne lade også Reborn OCR’s testcenter. Det er her de prøver nye ideer til forhindringer af, inden de sætter dem op til deres løb. Ovre i hjørnet stå da også prototypen på deres nyeste forhindring. Nogle store metalringe, som man skal kravle igennem.

Stedet er mest velegnet til erfarne OCRacers, da der ikke er en instruktør eller træner tilknyttet. Dog er der mange andre OCRacers, som gerne deler ud af deres erfaringer og tips. Så der er plads til alle, og alle kan få lov til at lege på forhindringerne, lige indtil, der bliver råbt: “Der kommer løber!” og endnu en frygtløs OCRacer kaster sig igennem forhindringerne.
Oftes ser man også jyske OCRacers, der har taget turen fra det mørke Jylland til Slangerup, for at sætte en god tid på banen.

Reborn OCR The Barn
Åben Tirsdag og torsdag. Fra kl 18:00 til kl 21:00, samt visse lørdage.
Adresse: Kroghøjvej, Slangerup
Pris: 80,- for ikke-ROC-medlemmer og 50,- for ROC-medlemmer.
Web: Reborn.dk
Mail: info@reborn.dk
Mere information: Reborn OCR The Barn eller Facebook gruppen

Forberedelserne til Hell Night

For 6 dage siden tog jeg imod udfordringen om at stille op til, og forhåbentlig gennemføre Hell Night 2019. Nu er der 2 dage til event start.
De kalder det for et traditionsrigt EKSTREM OCR event, under mottoet RUN SWIM LIFT ADAPT.
Det skal ikke være være nogen hemmelighed, at jeg ikke kan nå at forberede mig optimalt på så kort tid. Men der er dog et par ting, som jeg kan gøre.

Sol, regn eller torden?

Lige nu siger vejrudsigten at det bliver mellem 22 og 8 grader. I går sagde vejrudsigten at det ville blive torden. Det er en forskel på 14 grader imellem dag og nat. Vi skal nok forvente at være våde en del af tiden. Men det er stadig en udfordring at klæde sig optimalt på. Tager jeg for meget tøj på, så sveder jeg mere og så har jeg det ved at få kramper. Tager jeg for lidt tøj på, så bliver jeg kold og øger riskoen for hypotermi.

Udstyr

Vi har modtaget en kort udstyrsliste: “Som deltager må du have følgende på dig ved eventstart; Undertøj, bukser, strømper, sko, handsker.”
Så jeg har fundet et par korte kompressions tights uden lommer, til brug, som underbukser. Udover dem, har jeg fundet et par gammel slidte lange løbetights, som jeg kan smide ud bagefter, hvis de går i stykker, eller bliver smurt for meget ind i hestemøg (vi skal være på en rideskole).
Strømper, et par ankelhøje løbesokker i kunstfiber. Jeg har holdvis ikke den store tendens til vabler.
Handsker, normalt bruger jeg ikke handsker, med mindre det er koldt. Jeg syntes de begrænser mit greb. Men i dette tilfælde, er det nok bedre at “Have a need-not, then need a have-not” (Gammel marinesoldat ordsprog).
Sko, det var nok det, det der udfordret mig mest. Jeg ved at når jeg er i gang, i så lang tid, så kan mine fødder godt hæve, så mine sko skal være et nummer større end normalt. Vi kender ikke underlaget, men jeg tror ikke det vil være supergodt med et par trailsko, med et groft mønster i sålen. Plus jeg forventer at vi skal sidde lang tid (og mange gange) i bunden af en squat. Her vil det lave drop i et par trailsko, ikke hjælpe mine gammel stive ben.
Jeg har været i gemmerne og finde et par gammel Nike Struktur Trail, som jeg tidligere har løbet marathon i. De er desværre med goretex, og derfor vil de holde på vandet, når vi er ude og svømme, men det har et højt drop (18mm) og et relativt groft sålmønster, så jeg burde kunne stå fast på det meste.
I min dropbag, vil være et helt sæt rent tøj, inkl. håndklæde, til bagefter eventet.

Træning ugen op til Hell Night

De første 4 dage efter jeg havde sagt ja, passede jeg min træning, som normalt. Dog tog jeg et par intervaltræninger og en længere løbetur på 1 time og 45 min, da jeg ikke har løbet længere ture, siden sidste år.
Jeg har været så heldig at crossfit holdene i Boxlife har haft fokus på længere workouts (20-30 minutter), og der været masser af cardio på de hold jeg har taget.
Tirsdagen før Hell Night, havde jeg booket en session med min PT Bjørn. Her fik han presset mig max på min kondition/styrke/udholdenhed.
De sidste 2 dage før eventstart, holder jeg helt træningsfri, for at restituere mest muligt.
Dette er måske ikke den mest optimale forbedrelse, men det er mulighed for, for mig. Det handler om at få det bedste ud af situtationen lige nu.

Uden mad og drikke….

De sidste par uger har jeg prøvet intermittent fasting, hvor jeg ikke indtager kalorier i 16 timer af gangen, og kun spiser i løbet af de restende 8 timer, af døgnet. Det er med til at tømme kulhydratdepoterne i kroppen og vende kroppen til at få energi fra fedtdepoterne. En dag fastende jeg i 24 timer.
At træne i denne tilstand, er ret hårdt, da jeg føler at kun kan give mig 60%, og jeg oplevede et par gange at jeg gik helt sukkerkold. Lidt lige som i et marathon.
Så jeg har planlagt at jeg “cardloader” de sidste par dage op til Hell Night. Det betyder pasta, brød og pre-race-is <3
Samtidige øger jeg også mit væskeindtage, så jeg drikker mindst 3 liter vand pr dag, hvoraf 1 liter indeholder elektrolytter, for at jeg får nok salte og derved minimer min risiko for at få kramper i løbet af de 6 timer, som Helle Night tager.
Den sidste dag og på selve dagen, går jeg amok i bananer. De hjælper mig med at holde styr på min mave, så jeg ikke får løbermave.


Hell Night 2019 – Pre Race

Vi sidder til et møde i Frederiksværk Motionscenter, hvor Freddy fortæller om planerne for Hell Night 2019. 6 timers udfordring i og omkring Frederiksværk. Jeg mindes videoer på facebook live sidste år. Masser af burpees (som alle ved er min ynglingsøvelse). Masser at udfordringer både mentalt og fysiske, i 6 timer.

Freddy kigger på mig og siger: ” jeg har en ekstra billet, skal du ikke med? ”
Hvor til jeg høre mig selv svare: “Najj, altså, øhhh… Det er jeg slet ikke i form til og… Altså jeg øhhh… ” Mens jeg tænker: “Hvor er du blevet en tøsedreng, Claus”

Se årets promo video her: https://www.facebook.com/FrederiksvaerkMotionscenter/videos/264761800887053/

Da jeg kører hjem, kan jeg ikke slippe tanken. Jeg har ikke testet mig selv på den måde, i de sidste 2,5 år. Det kunne være fedt at prøve igen. Men jeg ved også godt at min træningstilstand (eller stilstand), er hellere ikke, som da jeg gennemførte en Iron Viking (Marathon med forhindringer), for 2,5 år siden.
Hele aften skifter jeg imellem at ville sige ja, og fastholde mit “pænt nej tak”. Jeg dunker mig selv oven i hovedet. Hvad blev der af ham Claus, der altid sagde JA til en udfordring? Er han blevet gammel og magelig? Jeg startede 2019 med at have rødvinspatter. Bevars det var en lille A-skål, men det er ikke den jeg vil være. Det er ikke den jeg er! Men jeg er jo også lidt skadet, og jeg har ikke fået løbet nok, og jeg vejer også 10 kg mere, end for 2 år siden.
Men du har prøvet det, der er værre. Du ved at du kan udholde den slags. Men på den anden side, så…..
Men men men…. Jeg må sove på det

Da jeg vågner næsten morgen, kører tanken stadig rundt i mit hoved. Jeg går ind på Facebook og ser nogle af, eller faktisk alle videoerne fra sidste år, mens jeg drikker min morgenkaffe. Da jeg kommer tilbage fra træning, skriver jeg til Freddy og spørger om han stadig har den bilet, han talte om. Han svarer ja da. Pis! Nu er der ingen undskyldninger, der kan redde mig. Let do this!

Der går ikke længe, før der lander en mail i indbakken.
“Kære Hell Night Deltager!”
Det er lidt praktisk information. Blandt andet lidt regler og en kort udstyrsliste.
Vi skal starte på en rideskole. Møde op kl 17:00. Vi går i gang kl 18:00 og er færdige kl 24:00. Der er 6-7 timer, vi skal være i gang. Det er lang tid.

De regner med at ca 70% af deltagerne gennemfører. Er jeg blandt de 70%? Jeg går ind og kigger på deltagerne, der er nogle seriøse bæster imellem.
Jeg minder mig selv om noget jeg lærte en gang. “Du kan dobbelt så meget, som du selv tror og 10 gange, så meget, som din mor tror”
De næste 8 dage står nu på paniktræning og optimering af kosten, som skulle jeg løbe marathon. Er det for tidligt at cardloade? Jeg skal have fundet sko og tøj frem.
Pre race nervøsiteten er allerede begyndt, og der er ingen vej tilbage….
Wish me luck

Et dyp i fiskeaffald.

OCR Eliten

OCR Eliten

Hvad skal der til for at være en del af OCR eliten?

Det er et spørgsmål jeg møder ofte, og jeg må indrømme at jeg selv har leget med tanken. Når jeg ser de fantastiske atleter, som er en del af OCR eliten, og det de kan, så bliver jeg ramt af en kæmpe respekt. De er ikke kun gode løbere. De er ikke kun teknisk dygtige, eller fysisk stærke. De er også mentalt stærke. De skal kunne overvinde deres egne mentale barrierer. Uanset om de frygter, vand, højder, små lukkede rum eller noget fjerde. Så skal de kunne over overvinde den barriere. I mine øjne, er OCR eliten de bedste allround atleter.

Se nu påstår jeg ikke at jeg er den, der ved mest om hvordan man træner op til at være en del af OCR eliten, eller at der en bestemt opskrift på dette. Noget af det smukke ved OCR, er der mange måder træne på. Jeg har derfor spurgt en træner, Nick Watkins, som blandt andet har trænet den danske tidligere verdensmester Ida Mathilde.

Så jeg vil overlade ordet til ham 🙂

TRÆN OP TIL OCR ELITEN

Alle kan træne sig op til OCR eliten – med rette indstilling!

Som medejer af Kraftværk er det meget nemt at sige at det er vores træner team er det eneste der gang på gang bygger Elite OCR løbere. Men en lige så stor faktor på vores medlemmers succes er deres indstilling til træning og fællesskabet på vores hold. Det skaber resultater udover det sædvanlige.

Men hvordan kan man som OCR løber der træner langt væk fra Kraftværk blive del af OCR eliten? Med rette indstilling og træningsrutine kan det at løbe med OCR Eliten være tættere på end du tror.

MENTAL STYRKE

Vi har set mange igennem døren der ikke har rette indstilling til træning, eller indstilling der passer til deres nuværende situation, og derfor får de ikke de OCR-relateret forbedringer de ønsker. De finder aldrig synergien der binder deres træning sammen med deres daglig liv. Alle er ikke ens. Jeg anbefaler altid personlig træning klienter at det første ting du skal gør op med dig selv er hvordan din træning skal passe ind I dit liv. Det gælder alle, uanset trænings niveau.

Spørg dig selv:

  • Hvor meget tid har du til rådighed? (Børn, job, arbejde)
  • Får du støtte hjemmefra (eller i din omgangskreds)
  • Hvor meget bør du træne I forhold til dit nuværende niveau? (her taler vi om kvantitet og intensitet)
  • Er træning noget der bare skal overstås eller noget du glæder dig til?Alle disse ting skal overvejes når du planlægger træningen.

Man hører oftest ordet “Mindset” blive kastet rundt når vi taler om træning og konkurrencer, men glemmer egentlig hvad det egentlig indebærer. Finder du dit indre Jeckell frem under hver eneste træningspas? Presser du dig selv når det drejer sig om hver enkelt gentagelse eller hvert sekund?

Jeg talte en gang med en af de bedste CrossFit atleter I Danmark om hans succes. Hans hemmelighed? “Når du deltager I konkurrencer skal det føles bare som en almindelig træning. Hvis du føler at konkurrencen er hårdere end din daglige træning så træner du ikke hårdt nok”.

Her er der selvfølgelig tale om en professionel atlet der har tid, ressourcer og midler til at koncentrere sig 100% om hans træning. Men vi kan overføre noget af hans indstilling til vores træningspas op til OCR eliten. Føler vi at deltagelse i løb er betydelig hårdere end vores daglige træning? Så kan det være din træningspas skal øges i belastning.

Det giver også mening I forhold til skader på dagen at kroppen er vandt til det belastning vi kaster på den på løbsdagen.

 

Struktur

Man kender det selv. Man dukker op i centret og laver den samme rutine hver gang. Noterer du dine tal/tider/resultater/vægt ind løbende efter træning? Uden at måle sig en gang imellem kan man nemt blive det man siger på engelsk “COMPLACENT”. Det forbindes med ligegyldighed, og må endelig ikke ske med din træning. Er det vigtigere for dig at poste hver træning på Instagram uden at du egentlig er blevet hurtigere/stærkere end sidste gang du lavede samme sæt/distance? Første prioritet er dine forbedringer, et forslag er at du poster kun på sociale medier KUN når du er blevet stærkere eller hurtigere. Det giver dig også en gulerod at sigte efter.

Oprette nogle forskellige benchmark tests/løbedistancer/styrke test du kan lave en gang imellem. Være kreativ. OCR løb er ikke kedelige, så det skal dine test hellere ikke være.  Når du har et overblik over dine resultater kan du også sammenligne dine tal med din livsstil og se om tingene hænger sammen. Du kan også hurtigt ændre noget hvis der er noget der ikke fungerer, frem for at din træning er noget ustruktureret rod.

Vi anbefaler også at du også spørger dine træningsvenner hvad de synes du skal arbejde på, en gang imellem kan det være godt at få deres mening om dine mål og struktur i din træning – det er ikke altid tingene hænger sammen med hvad du synes.

På vores OCR hold I Kraftværk er vi begyndt at arbejde på nyt struktur til vores OCR træning end tidligere, så deltagere kan se hvor deres svagheder ligger og hvor deres træning skal prioriteres. Vi er  begyndt at dele OCR  træningen op i 4 kategorier eller træningsfacetter, her har du nu mulighed for målrettet at få styr på dine svagheder.

Efter vores mening tjener man mere tid på OCR banen ved at arbejde på det man er dårlig til frem for at blive bedre til det man i forvejen er god til. Humøret hænger også sammen med ens kompetancer, det vil sige at vi synes det er lidt sjovere at træne det vi er god til. Faren er at undlade helt at træne vores svagheder.

Træningsmakker

Find en træningsmakker! Gerne en der er hurtigere eller stærkere end dig selv. Her bliver du konstant presset til forbedring og får en der kontakter dig når du pjækker fra træning. Se hvad der gør dem hurtige eller stærkere end dig selv. Deres gode vaner smitter forhåbentlig også af på dig, du lærer rigtig meget af at træne med andre, så udnytte muligheden!

En del af OCR løbere er også begyndt at få personlig trænere til formålet. Det kan jeg også anbefale hvis du er seriøs i forhold til at blive en del af OCR Eliten. Spørg dig selv: har min træner de nødvendige kvalifikationer? Har han selv løbet OCR løb og fået gode resultater? Enhver person kan kalde sig en personlig træner, men du risikerer at spild rigtige mange penge på at du ikke får de gode resultater du havde håbet på.

Det skal  være sjovt!

Man må aldrig gå død i træningen! Man får altid perioder hvor træningslysten forsvinder lidt, tage nogle pausedage eller tilmeld dig nogle sjove events (bouldering/bakkeløb/workshops) der kan give dig udvikling på andre måder end i dagligdagen eller gør træningen sjovere. Samle nogle OCR-tossere sammen nogle gange til en sjov træning udendørs. Lave jeres egen bane på stranden.

 

 

 

 

Obstacle Course Racing på italiensk

Obstacle Course Racing på Italiensk

Obstacle Course Racing på italiensk

Har du overvejet at kombinere din passion for Obstacle Course Racing og ferie? At løbe OCR uden at være pakket ind i neopren eller  blive underafkølet.

Obstacle Course Racing (OCR) er ikke kun stort i Danmark. Det vokser i hele Europa. England, Holland og Danmark er berømte for deres mange OCR-løb. Men i Sydeuropa har også mange gode OCR-løb. Selvfølgelig er deres tradition for OCR anderledes, og de gør tingene på deres egen måde.

I det skønne Italien har de Inferno. En OCR serie, hvor de har op imod 5.000 deltager til deres løb.

Obstacle Course Racing på Italiensk
Obstacle Course Racing på Italiensk

Se den fede video nederste i dette indlæg.

Inferno Obstacle Course Racing

Inferno presents the first Italian OCR Series
to run beyond any obstacle in 3 stages: Snow, City and Mud

Registrations are open on www.infernorun.it/eng
Sunday, March 18th – Piedmont, Prato Nevoso (Cuneo)
Saturday and Sunday, May 5th and 6th – Lombardy, Milan, Idroscalo
Saturday and Sunday, October 13th and 14th – Tuscany, Figline Valdarno (Florence)

For its fifth edition Inferno, the most diabolical and popular Italian OCR with over 5 thousand participants only in 2017, grows up. Three stages in as many new locations to challenge own limits beyond any obstacle for the first Italian OCR Series, which will decide with a single ranking the best Devil 2018.

New courses to discover and the inevitable natural and artificial obstacles, with infernal names, such as Lucifer, Giuda Iscariota, Conte Ugolino and Cocito, with which the competitive athletes will be confronted but also the ever more numerous fans of this developing sport, putting to the test strength, speed, balance, agility and brachiation. The Inferno doors will be really open to everyone, by registering on www.infernorun.it/eng.

Obstacle Course Racing på Italiensk
Obstacle Course Racing på Italiensk

INFERNO SNOW

The infernal round will start on March 18th in Piedmont. Prato Nevoso (Cuneo), one of the most popular ski resorts in Italy, will host Inferno Snow for a very special winter edition. The challenge will be even more engaging thanks to the snow, in addition to the 20 obstacles on the 5 km Short race, and the extraordinary setting of the Maritime Alps. In the competitive category the race will be qualifying for the OCR World Championships 2018.

Obstacle Course Racing på Italiensk
Obstacle Course Racing på Italiensk

INFERNO CITY AND INFERNO MUD

For the second stage the devils will reach Lombardy on 5 and 6 May to invade the Idroscalo of Milan in Segrate with Inferno City. The obstacle course racing will once again ignite the temple of Milanese outdoor sports: fun guaranteed thanks to a course that combines nature, water and obstacles.

For the great final the diabolical OCR will return on October 13th and 14th in its homeland in Tuscany, in Figline Valdarno, in the province of Florence, for the traditional Inferno Mud between mud and smiles. Meet at Norcenni Girasole Village with an adventurous italian journey through vineyards, country woods and hills.

The City and Mud editions are stages of the Italian OCR Championship 2018 with the Standard Course (9 km and 30 obstacles), qualifying in the competitive category for the OCR European and World Championships. Also confirmed the Short Course (3 km and 20 obstacles), opened for the first time in Italy by Inferno in 2017 to children aged 13 to 17, who can again compete for the World Championships.

The goliardic soul of the event will live in the many non-competitive participants of each age group, who will race on the same routes individually or in teams. In fact, more and more teams, representing associations, gyms and companies, choose to face this unforgettable sporting experience to have fun counting on mutual help. For the little mudders from 4 to 12 years old returns the Baby Inferno, which supports with its own proceeds solidarity projects for children and young people. But the news does not end here!

Obstacle Course Racing på Italiensk
Obstacle Course Racing på Italiensk

THE NUMBERS OF INFERNO

Since its birth in 2014, Inferno has brought 12 thousand finishers to cross the finish line in its four editions. The sports event involves obstacle runners of all ages, from 14 to 71 years, including 1 in 3 women, individually or in a team, with 1,500 teams from the beginning. Thanks to the infernal mud 1 marriage, 4 engagements and 6 bachelor parties were celebrated. With the Baby Inferno, which has amused until now 1,000 children, more than 10 thousand euros have been donated to charity. Among the competitive athletes, 15 thousand euros distributed in prizes.

“Inferno was born in 2014 from the passion of a group of Florentine friends and now is the most popular Italian obstacle race – says Mauro Leoni, organizer of Inferno – so much to become a stage of the Italian OCR Championship and to help the promotion of this emerging sports movement, which has more than 41,000 participants at a national level. In 2018 Inferno will continue to grow with three stages really open to all, competitive athletes and enthusiasts, whose only goal is to face a challenge beyond any obstacle and to overcome their own limits always with a smile”.

Link til pressemeddelelsen: PR_Inferno_First_Italian_OCR_Series (1)

 

Hvordan træner man til OCR?

Træning til OCR

Hvordan træner man til OCR?

Det er et spørgsmål jeg ofte modtager, og der findes mange svar på dette relative simple spørgsmål. Det findes også mange meninger om hvordan man træner til OCR.

Derfor tog jeg fat i to af Danmarks bedste OCR-atleter. Leon Koefoed og Nikolaj Dam. Hvad vil de anbefale af træning til OCR.

Dette indlæg er udgivet i samarbejde med OCR Training Denmark 

Hvad er OCR?


Hvad er OCR? OCR står for Obstacle Course Racing – på dansk vil vi nok kalde det forhindringsløb. Altså en løbedistance, hvor man undervejs skal forcere en række forhindringer. For at kunne dette skal være på et bestemt fysisk niveau. Både inden for løb, men vigtigst af alt, inden for kropslig kontrol og grebs styrke, da dette er essentielt ved passage af forhindring.

Hvordan fungerer OCR træning? Dette er naturligvis individuelt. Nogen har svært ved løb, nogen har ved kropsvægtsøvelser, nogen har ved styrketræning og så videre. Træningselementer i OCR, og mere specifik træning inden for OCR, kan være utrolig bred, hvilket betyder man har mulighed for både at arbejde på sine styrker og sine svagheder. Det vigtigste er dog, at træningen er sjov. Er man ikke så meget for at løbe, skal man gøre det sjovt for sig selv! Find en løbemakker, hør musik, indlæg øvelser som pull-ups og dibs på turen. Samme princip kan bruges på styrketræningen! Et eksempel på en uges træning for en let øvet OCR-atlet kan være:

Mandag: Mikropas(<30min) for grebsstyrke + intervalløb
Tirsdag: Mikropas for mobilitet + styrketræning for (OCR)løbere, dvs. Coretræning og basale løft samt evt. skadesforebyggelse for skulder m.m.
Onsdag: 3k let morgenløb + 5k tempoløb om aftenen
Torsdag: OCR specifik træning (Kropsvægtøvelser, monkeybarer, ringe etc. kombineret løbepassager eller andet cardio)
Fredag: Pause
Lørdag: 5k let løb + balance og mobilitet
Søndag: 10-15k lang løbetur

 

Hvis du “kun” kan nå at træne 3 ting på en uge, da vil vi anbefale at nå én løbetur, én grebstræning og én styrketræning. Og prøv at komme forbi et OCR specifikt center en gang om måneden for at arbejde med konkrete forhindringsteknikker.

OCR training Denmark
OCR training Denmark

Hvem er OCR Training Denmark?

Hvad laver I: Hos OCR Training Denmark tilbyder vi specifik træning inden for forhindringsløb, op til Nordic Race events. Vi arbejder med de vigtigste parametre inden for OCR: Løb, greb og kropskontrol. Vi tilbyder naturligvis personlig træning, men vores vigtigste fokus er på større træningsevents (+80 deltagere), grupper af 2-25 venner eller virksomheder, der ønsker et nyt niveau af teambuilding og sundhed, i deres træning op mod Nordic Race

Hvordan fungerer træningen med jer? Hos os tilbyder vi tre typer træning; personlig træning, gruppetræning og større træningsevents. Den personlige træning tager udgangspunkt i den individuelle atlets situation og målsætning. Oftest er denne mere teknisk præget, da man har bedre tid til at gå i dybden med de enkelte øvelser/forhindringer. Gruppetræningen er for grupper mellem 2-25 atleter (venner, kollegaer eller lignende). Der er stadig et teknisk fokus her, men i større grad implementeres øvelser, hvor man arbejder sammen. Forhindringsløb handler trods alt også om at hjælpe hinanden. Gruppetræning er ofte OCR specifik, hvor man kombinerer puls (løb el. lign.) med forhindringer eller forhindringsspecifikke øvelser. Vores større træningsevents kan håndtere op mod 100 atleter af gangen. Her er der fuld fart over feltet, god energi og træningen bærer præg af et tema der er lagt for dagen. Der deles op i 2-3 sekvenser med forskellige træningsfokus. Denne træning er både hård, sjov og social!

// OCR Training Denmark

Foreninger og Social Media

Foreninger og Social Media

Foreninger og Social Media

For nylig blev jeg tagget i et opslag på Facebook. Det sker dog relativ ofte. Men dette opslag handlede om, hvor synlige forskellige idrætsforbund er på social media. Opslaget udsprang af en analyse udarbejdet af  Idræt & Sociale Medier

DOCRA og Social Media

Da jeg tilbage i september 2014 startede den Facebook side, der senere skulle udvikle sig til en forening med medlemmer, internationalt samarbejde og som der i 2018, skal afholde et Europamesterskab i Danmark, der havde jeg ikke en bevidst strategi for brugen af sociale medier. Men i løbet af årene har vi i DOCRA, udviklet en strategi, hvor vi ville være synlige på Social Media. På samme tid har vi altid haft en en klar holdning om, ikke at ville bruge medlemmernes kontingent på at markedsføre DOCRA på Social Media. Denne strategi vil jeg beskrive længere nede i dette indlæg. Men først baggrunden for dette indlæg.

Baggrunden

idrætsforbund på Facebook 2017
Idrætsforbund på Facebook 2017

Som beskrevet indledningvist er der udarbejdet en analyse af danske idrætsforbund op sociale medier. Alle opslag på de respektive forbunds Facebook sider i 2017, har fået tildelt hhv., 1, 3 og 5 point for hvert like, deling eller kommentar på siden. Disse point er sammenholdt med antal point pr. medlem i hvert forbund.

 

  1. 36 point: Dansk Petanque Forbund
  2. 20 point: RUGBYdk
  3. 14 point: Danmarks Brydeforbund
  4. 13 point: Ishockeylandsholdet
  5. 10 point: Dansk Softball Forbund
  6. 8,1 point: DAFF – Dansk Amerikansk Fodbold Forbund
  7. 7,9 point: Moderne Femkamp
  8. 6,7 point: Bueskydning Danmark
  9. 5.0 point: Dansk Curling Forbund
  10. 4,9 point: Dansk Skøjte Union

Jeg har kun gengivet top 10 i ovenstående. Du kan se hele listen her: Idræt & Sociale Medier

For sjov skrev jeg til forfatteren Jakob Lind Tolborg, for at få udregnet pointene for Danish Obstacle Course racing Association (DOCRA). Tolborg fik vores medlemstal (90 medlemmer på daværende tidspunkt) og link til vores hoved Social Media Facebook side.

Resultatet var meget overraskende! 197 point. Altså har DOCRA scoret flere point end alle de andre idrætsforbund, til sammen!

Nu ved jeg godt at de andre idrætsforbund i undersøgelsen, netop er forbund og dermed er større. På den anden side kan der argumenteres for, at DOCRA må betragtes som det tætteste (der findes lige nu), Obstacle Course Racing kommer på et forbund i Danmark. De forbund der var genstand for undersøgelsen er under Dansk Idrætsforbund, så jeg antager (og håber) at de har langt flere medlemmer og ressourcer end vores lille græsrods forening. Derfor har jeg udarbejdet et lille overblik over antallet af likes på de forskellige Facebook sider. Du kan se et udvalg herunder:

197 point DOCRA 4015 likes
36 point Dansk Petanque forbund 2706 likes
20 point RUGBYdk 3915 likes
14 point Danmarks Brydeforbund 2539 likes
13 point Ishockeylandsholdet 21018 likes
10 point Dansk Softball Forbund 1232 likes
8,1 point DAFF – Dansk Amerikansk Fodbold Forbund 6024 likes
7,9 point Moderne Femkamp 136 likes
6,7 point Bueskydning Danmark 1988 likes
5,0 point Dansk Curling Forbund 810 likes
4,9 point Dansk Skøjte Union 1314 likes
2,5 point Dansk Atletik Forbund 6868 likes
2,2 point Dansk Triatlon Forbund 4670 likes
1,5 point Danmarks Skiforbund 6720 likes
1, 4 point Herrelandsholdet (fodbold) 187.747 likes
1,2 point Badminton Denmark 24.901 likes
0,06 point GymDanmark 9329 likes

DOCRA’s Strategi på Social Media

Fra første dag har det altid været klart at vi ikke ville anvende DOCRAs indtægter (eller medlemmernes kontingent) på at markedsføre foreningen på Social Media. Medlemmernes penge skulle gå til at forbedre forholdene for medlemmerne.

Men hvad gør man så på Facebook, når Facebook vil have penge for at man kommer ud til flere af sine følgere? Man udvikler nogle retningslinjer og en strategi, der får folk til at interagere.

Hvis DOCRA ikke leverer noget af værdi på Social Media, så vil folk ikke interagere med DOCRA på Social Media.

Tænk på de forskellige Social Media platforme, som en lille radiostation. Det er vigtigt at der bliver sendt noget på radiostationen og det der bliver sendt, er relevant for modtageren. Hvis du vil høre rock, så tuner du nok ikke ind på en radiostation, der sender dansk top musik.

Billeder

Så vi begynde at tage billeder af folk ude til de Obstacle Course Races, hvor vi var tilstede. Vi er på ingen måder professionelle fotografer. Vi var dog så heldige at vi fik lov til at låne godt kamera, så vi måtte på google og youtube, for at lære hvordan man redigerede billeder. Der blev også snakket med andre (og langt bedre) fotografer som var behjælpelige med at dele ud af deres viden. Altså, var det en meget stejl oplæringskurve, hvor vi måtte prøve os frem. Men vi får taget en masse billeder og vi sletter størstedelen igen. Dem, som kommer igennem nåleøjet, bliver vandmærket med vores logo, så når folk bruger billederne andre steder på nettet, så kommer vores logo med. Samtidige opfordrer vi folk til at give DOCRA fotokredit, når de bruger billederne.

Vi er meget beviste om at tage billeder af så mange mennesker, som muligt. Dvs. at vi også tager billeder af de personer, som ikke er en del af eliten, eller som ikke er vores medlemmer. For så tagger folk sig selv og hinanden på vores billeder, og dermed kommer vores billeder ud til disse menneskers netværk. Nu kommer det vigtige! Når folk liker vores billeder, så bliver de inviteret til at like selve Facebook siden. Det virker ikke hver gang. Men ofte.

Interagere med følgerne

Det kan godt være noget af en opgave, at besvare alle de kommentarer, der kan komme efter en raceweekend, hvor vi har haft uploadet 3-400 billeder.

Derfor har vi opfundet begrebet “Ugeansvarlig” – Det er en opgave, som går på omgang imellem de forskellige bestyrelsesmedlemmer i DOCRA.

Den ugeansvarliges opgave er at monitorere vores Social Media, lave 1-2 opslag på både Facebook og Instagram, og besvare de beskeder, kommentarer og mails, DOCRA modtager i løbet af ugen.

Rammen er altid at besvare henvendelserne i en positiv og imødekommende tone. Gerne med lidt humor. Er man i tvivl om hvad man skal besvare, så søger man råd hos resten af bestyrelsen.

Tonen på Facebook

Nu sker det fra tid til anden, at – også – DOCRA bliver angrebet i en aggressiv tone på Social Media, med optræk til “shit storm”. Men det har vores kommunikationsstrategi taget højde for. Vi svarer altid respektfuldt tilbage. Vi svarer så uddybende, som vi kan og mener at vi bør. Vi svarer aldrig i affekt, når følelserne er ude i stormvejr. Don’t get carried away.
Dette har betydet at bestyrelsen flere gang har måtte holde ekstraordinære møder, for at diskutere forskellige sager, inden der bliver svaret og der er kun én person der udtaler sig.

Instagram

For DOCRA er Instagram en vigtigt del af Social Media. Her har vi lavet vores eget hashtag #DOCRA så vores medlemmer og alle andre har været rigtige gode til at bruge. Det er en del af den ugeansvarliges opgave at like opslag med #DOCRA

Det at like billeder på Instagram giver selvfølgelig en vis opmærksomhed, men det at følge folk giver flere følgere. Men så er det vigtigt at der er relevant og interessant indhold på siden. Ellers kan follow hurtigt blive til unfollow.

 

Jeg håber dette indlæg kan hjælpe din forening med at styrke jeres Social Media arbejde.

 

 

OCR i Jylland

OCR i Jylland

OCR i Jylland

Da ske æk æ ski i jølland. Oversat fra jysk til dansk: Der er aldrig nogle OCRaces i Jylland.

Den sætning, eller variationer af den, har jeg hørt mange gange i OCR-verden. Jeg startede faktisk et hashtag på instagram, der hed #MereOCRtilJyderne

Jeg siger ikke at det er det, som har gjort hele forskellen. Men i år er der flere OCRaces i Jylland, end nogen siden før. Og selvom mange sjællændere (Københavnere) tror at der er længere til Jylland fra København, end der er den anden vej. Så kan jeg bekræfte at det er Fake News. Der er lige langt 😉

Der sker en masse indenfor OCR i Jylland. Det er lidt, som et sønderjysk kagebord for OCRacers. Der er flere Facebook grupper for OCR i Jylland, end der for sjællændere.

OCR løbere Aarhus og omegn

TEAM BEAR RACERS

OCR-Racers Randers

OCR, Holstebro og omegn.

Der er også masser af OCRaces i Jylland. Lige nu er der 19 forskellige løb at vælge imellem, og der kommer sikkert flere til i løbet af året.

12/5 – 2018 Viking Trail

2/6 – 2018 Extreme Volkswagen Challenge

16/6 – 2018 Nordic Race Hasle Bakker

23/6 – 2018 Cross/OcRace 7000

30/6 – 2018 The 2018 European Championships – Short course

31/6 – 2018 The 2018 European Championships – Standard Course

1/7 – 2018 The 2018 European Championships – Team Relay

1/7 – 2018 The 2018 European Championships – Open course

1/9 – 2018 Harbour Challenge Randers

7/9 – 2018 SEPE Kids Challenge

8/9 – 2018 SEPE Extreme Challenge

9/9 – 2018 JungleRun Aarhus

15/9 – 2018 Ladies Mudrun Fredericia

15/9 – 2018 Ladies Mudrun Aarhus 

15/9 – 2018 Xtreme Mandehørm Aarhus

22/9 – 2018 Gung Ho Aarhus

22/9 – 2018 Reborn Prison Escape Horsens

6/10 – 2018 Xtreme Mandehørm Aalborg

6/10 – 2018 Xtreme Mandehørm Aabenraa