Hvilken uddannelse skal jeg tage for at blive leder?
Det korte svar?
Start med at lære at lede mennesker.
Det lidt længere svar er, at du kan tage akademiuddannelser, diplomuddannelser, HD’er, MBA’er og en hel buffet af kurser i ledelse.
Men en højere uddannelse er ikke nødvendigvis en bedre uddannelse, hvis dit mål er at blive en dygtig personaleleder.
For ledelse er et håndværk.
Og håndværk lærer du ikke kun ved at læse om det.
Du kan ikke læse dig til at blive leder
Du kan læse nok så mange bøger om ledelse.
Du kan lære modellerne. Analysere teorierne. Skrive opgaver om motivation, organisation og strategi.
Det kan være både relevant og værdifuldt.
Men på et tidspunkt står der et menneske foran dig.
Et menneske, der er vredt.
Usikkert.
Demotiveret.
Uenig med dig.
I konflikt med en kollega.
Eller som reagerer stik modsat af, hvad din fine model havde forudsagt.
Og så begynder ledelse for alvor.
For der er forskel på at vide noget om ledelse og at kunne lede.
Det er lidt som at læse 12 bøger om svømning.
Du kan blive imponerende vidende om brystsvømning.
Men på et tidspunkt bliver du nødt til at hoppe i vandet.
Erfaring er heller ikke nok
Her kommer så den modsatte grøft.
For hvis uddannelse ikke kan stå alene, kan vi jo bare lære ledelse gennem erfaring.
Ikke?
Det ville være dejligt enkelt.
Problemet er, at erfaring ikke nødvendigvis gør dig dygtigere.
Nogle gange gør erfaring dig bare mere erfaren i at gøre det samme.
Jeg har mødt ledere med mange års praktisk erfaring, som var dygtige, pragmatiske og menneskelige. De havde gennem årene fundet frem til noget, der virkede.
Men jeg har også mødt det modsatte.
Når vi kun bruger vores egne erfaringer som facitliste, risikerer vi at blive fanget af vores egne antagelser.
Hvis jeg først har besluttet mig for, at en bestemt medarbejder er besværlig, bliver jeg hurtigt imponerende god til at finde beviser på, at jeg har ret.
Det kaldes blandt andet confirmation bias.
På godt dansk:
Vi ser det, vi leder efter.
Derfor har erfaring brug for modspil.
Teori og uddannelse kan give os begreber, modeller og andre menneskers erfaringer, som vi kan holde vores egne overbevisninger op imod.
Erfaring uden refleksion kan blive til fastgroede vaner. Teori uden praksis kan blive til pæne ord.
God lederudvikling kræver begge dele.
Den bedste lederuddannelse fortsætter efter undervisningen
Da jeg selv blev udnævnt til leder, var jeg heldig.
Jeg arbejdede under en dygtig chef.
Han gav mig ikke hele ledelsesbuffeten på én gang og ønskede mig held og lykke.
Han gav mig én ledelsesopgave.
Jeg gik ud og løste den.
Så kom jeg tilbage.
Vi talte om, hvad der var sket. Hvad fungerede? Hvad fungerede ikke? Hvad havde jeg overset? Hvad kunne jeg gøre anderledes næste gang?
Så fik jeg næste opgave.
Og sådan fortsatte det.
Det lærte mig noget, som senere er blevet helt centralt i min forståelse af lederudvikling:
Lær. Gør. Reflektér. Justér. Prøv igen.
Det er derfor, jeg er skeptisk over for lederuddannelse, hvis uddannelsen bliver afkoblet fra virkeligheden.
Du skal have teorien ind.
Men du skal også ud og få jord under neglene.
Fra specialist til leder kræver et mentalt gearskifte
En af de største overgange for en ny leder handler ikke om værktøjer.
Den handler om identitet.
Som specialist er du typisk blevet anerkendt for det, du selv kan præstere.
Du løser opgaven.
Du skaber resultatet.
Du har fagligheden.
Måske var det netop derfor, du blev forfremmet.
Og så bliver du leder.
Pludselig skal du lære noget, der for mange føles temmelig unaturligt:
Du skal ikke længere nødvendigvis løbe forrest.
Jeg kender det fra mig selv.
Som yngre leder kunne jeg sagtens løbe forrest med palleløfteren. Der var fart på. Jeg kunne vise, hvordan det skulle gøres.
Problemet er bare, at lederens vigtigste opgave ikke er at vinde DM i palleløfter.
Det er at få andre til at lykkes.
Min egen definition af ledelse er derfor ganske enkel:
Ledelse er at skabe resultater gennem andre mennesker.
Det kræver et andet mindset.
Og det skifte sker ikke, fordi HR ændrer din titel i organisationsdiagrammet.
Det skal trænes.
Hvad skal en ny leder lære?
Hvis dit mål er personaleledelse, mener jeg, at du først bør skabe et solidt fundament.
Du bør blandt andet arbejde med:
- hvem du selv er som leder
- din egen adfærd og påvirkning af andre
- kommunikation
- menneskers forskellige reaktioner og behov
- konflikthåndtering
- tilpasning af din ledelse til mennesket og situationen
- forandringsledelse
- magt, etik og ansvar i lederrollen
Det sidste bliver efter min mening undervurderet.
For når du bliver leder, får dine ord og handlinger pludselig en anden vægt.
En bemærkning, du selv har glemt inden frokost, kan en medarbejder stadig gå og tænke over torsdag aften.
Det er magt.
Ikke nødvendigvis den dramatiske slags.
Men den findes.
Og den følger med lederrollen, uanset om du bryder dig om ordet eller ej.
Skal jeg vælge en grundlæggende lederuddannelse, akademiuddannelse, HD eller MBA?
Det afhænger af, hvad du skal lære.
Og her bliver vi nogle gange lidt forført af uddannelseshierarkiet.
MBA lyder unægtelig flottere end “grundlæggende lederuddannelse”.
Men spørgsmålet er ikke, hvilken titel der lyder bedst.
Spørgsmålet er:
Hvad har du brug for at kunne?
En MBA kan være særdeles relevant, hvis du arbejder med strategi, organisation og virksomhedsdrift på et højt niveau.
En HD kan give stærke kompetencer inden for blandt andet virksomhedsøkonomi og forretningsforståelse.
Akademi- og diplomuddannelser kan give mulighed for at gå systematisk og akademisk til ledelse og bygge videre over længere tid.
Alt sammen kan have stor værdi.
Jeg har selv både en akademiuddannelse i ledelse og en HD bag mig, og jeg har fået meget ud af begge dele.
Men de løser ikke nødvendigvis den samme opgave som en praksisnær, grundlæggende lederuddannelse med fokus på personaleledelse.
Jeg har eksempelvis haft en kursist med en MBA på en grundlæggende lederuddannelse.
Han var bestemt ikke ubegavet eller uuddannet. Tværtimod.
Men personaleledelse var en anden disciplin.
Han fortalte efterfølgende, at han havde fået mere ud af den grundlæggende lederuddannelse end af sin MBA.
Det betyder selvfølgelig ikke, at en grundlæggende lederuddannelse er “bedre” end en MBA.
Det ville være en mærkelig sammenligning.
En hammer er heller ikke bedre end en skruetrækker.
Det kommer an på, om du står med et søm eller en skrue.
Derfor ville jeg starte med det grundlæggende
Hvis du står foran din første stilling med personaleansvar, ville jeg som udgangspunkt starte med en praksisnær, grundlæggende lederuddannelse.
Ja, jeg underviser selv på sådan en.
Så min bias kan vi lige så godt lægge på bordet.
Men anbefalingen kommer også fra mine egne erfaringer som leder og fra de mennesker, jeg gennem årene har undervist.
Fordelen ved et praksisnært forløb er især rytmen.
På den grundlæggende lederuddannelse, jeg arbejder med, er undervisningen eksempelvis fordelt over flere måneder.
Kursisterne får undervisning.
Så går de tilbage på arbejde.
Prøver noget af.
Oplever at noget virker.
Oplever at noget bestemt ikke virker.
Kommer tilbage.
Reflekterer.
Lærer mere.
Og prøver igen.
Det er sådan, håndværk sætter sig.
Hvad hvis jeg endnu ikke er leder?
Så behøver du ikke vente på, at nogen giver dig et hjørnekontor og ordet “leder” på visitkortet.
Find steder, hvor du kan øve dig i at skabe resultater gennem andre.
Et overraskende godt sted kan være frivilligt arbejde.
Jeg har selv haft ledelsesansvar i foreningsverdenen og blandt andet været med til at gennemføre et stort internationalt europamesterskab med en betydelig frivillig indsats.
Det lærte mig noget vigtigt om ledelse.
For prøv lige at lede mennesker, når du ikke kan lokke med lønbonus.
De frivillige kom, fordi de ville bidrage. Nogle brugte enorme mængder fritid, feriedage og energi på projektet.
Der bliver motivation pludselig meget konkret.
Du har stadig brug for at skabe resultater gennem andre mennesker.
Men den formelle magt er mindre.
Det er en fremragende træningsbane.
Så hvis din arbejdsplads ikke giver dig mulighed for at prøve ledelse af, kan en forening, et projekt eller frivilligt arbejde være et sted at begynde.
Kan man blive en god leder uden en lederuddannelse?
Ja.
Selvfølgelig kan man det.
Jeg har mødt dem.
Men efter min erfaring er de sjældne.
For du skal på egen hånd opdage rigtig meget af det, andre allerede har brugt årtier på at undersøge, erfare og sætte ord på.
Du kommer sandsynligvis også til at begå en del fejl undervejs.
På den måde kan en god lederuddannelse betragtes som en slags snydekoder.
Ikke fordi du slipper for at spille spillet.
Men fordi du får adgang til nogle af de erfaringer, andre allerede har gjort sig.
En kursist sagde engang til mig, at hun følte, hun havde fået “snydekoderne”.
Jeg kan godt lide billedet.
For teorien overtager ikke ledelsen for dig.
Du skal stadig stå i situationen.
Du skal stadig tage samtalen.
Du skal stadig træffe beslutningen.
Og du skal stadig leve med konsekvenserne.
Men du behøver ikke opdage alting fra bunden.
Kig på dit liv, før du kigger på ECTS-point
Der er også et mere jordnært spørgsmål, som let bliver glemt:
Har du faktisk tid og overskud til den uddannelse, du overvejer?
Da jeg læste HD ved siden af mit arbejde, var arbejdsbyrden voldsom.
Fuldtidsarbejde plus.
Og derefter et studie, der til tider nærmest føltes som endnu et fuldtidsarbejde.
Det kostede på den personlige front.
Derfor bør du ikke kun spørge:
“Hvilken uddannelse ser bedst ud på mit CV?”
Spørg også:
“Hvilken uddannelse har jeg realistisk mulighed for at engagere mig ordentligt i lige nu?”
Har du studiedisciplinen?
Har du timerne?
Har du den mentale kapacitet?
Hvad betyder det for familien?
Og hvis du allerede har fået dit første lederjob: Har du overskud til både at lære en helt ny rolle, håndtere personaleansvar og læse et krævende studie ved siden af?
ECTS-point er ikke bare pynt i en uddannelsesbeskrivelse. De siger også noget om den forventede arbejdsindsats.
Det bør indgå i beslutningen.
Vælg ikke kun uddannelse efter det, du allerede ved
Når du undersøger en lederuddannelse, skal du selvfølgelig se på indholdet.
Men der er et lille paradoks.
Du kan søge på Google eller spørge en AI om stort set alt.
Problemet er bare:
Hvordan spørger du til det, du endnu ikke ved, at du ikke ved?
Det er en af værdierne ved et godt uddannelsesmiljø.
En underviser udfordrer måske en antagelse, du aldrig selv havde tænkt på at undersøge.
En kursist fra en helt anden branche fortæller om en situation, der vender noget på hovedet for dig.
Du opdager, at det, du troede var et kommunikationsproblem, måske i virkeligheden handler om noget helt andet.
Derfor foretrækker jeg til grundlæggende lederudvikling forløb med fysisk fremmøde, dialog og deltagere fra forskellige virksomheder og brancher.
Noget af det vigtigste står ikke nødvendigvis på sliden.
Det opstår i samtalen.
Så hvilken uddannelse skal du tage for at blive leder?
Hvis dit mål er at blive personaleleder, ville min rækkefølge typisk være:
Start med fundamentet.
Find en praksisnær, grundlæggende lederuddannelse, hvor du arbejder med dig selv, mennesker, kommunikation, konflikter, ledelsesstil, forandringer, magt og ansvar.
Sørg samtidig for at få mulighed for at øve ledelse i virkeligheden – gerne med en erfaren leder eller mentor at sparre med.
Hvis du ikke kan få den erfaring på arbejdet, så find den eksempelvis gennem projekter eller frivilligt arbejde.
Derefter kan du bygge ovenpå.
Akademiuddannelse.
Diplomuddannelse.
HD.
MBA.
Eller noget helt femte, afhængigt af hvor din karriere bevæger sig hen, og hvilke kompetencer du har brug for.
Men lad være med at blive forført af den flotteste titel.
Den bedste lederuddannelse er ikke nødvendigvis den med flest ECTS-point. Det er den, der gør dig bedre til den ledelse, du faktisk skal udøve.
For ledelse er ikke noget, du har læst.
Det er noget, dine medarbejdere oplever.
Hvis du overvejer din første lederuddannelse
Start ikke med spørgsmålet: “Hvilken uddannelse ser bedst ud?”
Start med: “Hvilken leder har jeg brug for at blive – og hvad skal jeg lære og træne for at komme derhen?”
Hvis du er i tvivl om, hvilken vej der giver mening for dig eller for kommende ledere i din virksomhed, tager jeg gerne en uforpligtende snak om mulighederne.
Ikke for at finde den flotteste uddannelse.
Men for at finde den rigtige næste træningsbane.
Hvis du står foran din første stilling med personaleansvar, ville jeg som udgangspunkt starte med en praksisnær, grundlæggende lederuddannelse.
Jeg underviser selv på Den Grundlæggende Lederuddannelse (GLU) hos ZBC, hvor forløbet netop kombinerer undervisning med muligheden for at afprøve ledelse i praksis mellem undervisningsdagene.
Du kan se indholdet og opbygningen af Den Grundlæggende Lederuddannelse hos ZBC.
Ja, jeg underviser selv på uddannelsen, så min bias kan vi lige så godt lægge på bordet.
Men anbefalingen kommer også fra mine egne erfaringer som leder og fra de mennesker, jeg gennem årene har undervist.